Kandidater til valg til Hopudvalget i 2018

Note: Næste valg er i sommeren 2020.

Følgende har meldt deres kandidatur til valget:

  • Anne-Mette Fogh, Haderslev
  • Charlotte Elleby, Horsens
  • Marlene Bruhn, Odense

Se de enkelte kandidaters valgoplæg nedenfor...


Anne-Mette Fogh
Anne-Mette Fogh

Jeg ønsker at stille op i Hopudvalget fordi jeg føler at jeg kan bidrage til at tænke ud af boksen og samtidig går jeg meget op i at ord bliver til handling.
Jeg hedder Anne-Mette, jeg er 21 år og kommer fra Rødding i det sønderjyske. Jeg har hoppet med kaniner siden 2010, og blev medlem af DK i august 2012. Siden dengang er der sket en rigtig stor udvikling med mig, både i forhold til min hobby men også personligt. Jeg blev i sommeren 2014 uddannet hopdommer, og har siden der dømt en hel del rundt i det meste af Danmark. Jeg har siddet i bestyrelsen hos Haderslev Kaninavlerforening siden 2013, hvor jeg nu sidder som formand og hopansvarlig.
For mig er det vigtigt at kaninhop er en sport for alle, jeg er ikke selv det store konkurrencemenneske, men derimod er jeg med for at hygge mig og have det sjovt. De sidste år er det gået ned af i antallet af aktive hoppere, det er derfor vigtigt vi holder på de nye og hjælper dem så godt vi kan. Til deres første stævne går jeg meget op i at snakke med dem og hjælpe dem så godt jeg nu kan, således de får en rigtig god oplevelse.
I 2016 fik jeg tildelt prisen som årets ildsjæl, det er en pris jeg er rigtig stolt af, som bevis på mit arbejde i lokalforeningen, men ikke mindst når jeg også er ude, dette arbejde har jeg naturligvis lyst til at fortsætte.
Siden 2016, hvor jeg begyndte at hjælpe Rasmus med at indsætte resultaterne, er interessen for at være en del at Hopudvalget blevet større, så jeg håber i vil give mig muligheden for at bidrage endnu mere med min viden og erfaring.
Venlig hilsen Anne-Mette Fogh
Haderslev og Omegns kaninavlerforening


Charlotte Elleby
Charlotte Elleby

Mit navn er Charlotte Sundahl Elleby og jeg har været medlem af Horsens og Omegns Kaninavlerforening siden januar 2012. I 2016 fik jeg chancen for at komme i bestyrelsen hvilket jeg glædeligt takkede ja til og året efter, marts 2017, færdiggjorde jeg dommerprøven og kunne efterfølgende kalde mig kaninhopdommer.
Kaninerne er for mig blevet en hverdagsting og er noget jeg lægger alt min tid og energi i. Jeg elsker at se udvikling og sammenhold og absolut elsker jeg at hjælpe til, når nogen har spørgsmål eller problemer. De der kender mig ved, at jeg går ind for at kaniner skal have tid, aktivitet og mulighed for at udfolde sig hver især som de forskellige individer de er.
I mine øjne er kaninhoppen i dag velfungerende men flere steder mangler der fornyelse, opdateringer og information. Noget af det jeg personligt er optaget af og kæmper for i hverdagen er, at vi i flere klubber mister medlemmer uden af få nogle nye, og specielt i Jylland er det ved at være problematisk, i og med at flere klubber lukker mere og mere ned og mindskes i størrelse. Derudover ved nogle af jer at jeg har konkurreret flere gange i Sverige, og dette gør jeg bl.a fordi det er inspirerende at se hvordan vores hobby dyrkes i andre lande. Visse ting er jeg meget inspireret af, og andre fungerer bedre som de er i Danmark, men én ting er sikkert, og det er at jeg ville ønske vi havde en bedre kontakt med de nordiske lande. Jeg brænder for denne sport og kun ønsker det bedste.
Jeg skal vælges til Hopudvalget fordi jeg kan bidrage med en aktiv, frisk, hjælpsom, matematisk, kreativt tænkende hjerne, som absolut vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe til hvor det brænder og udvikle hoppen i positiv retning.


Marlene Bruhn
Marlene Bruhn

Jeg hedder Marlene Bruhn og har været med i kaninhoppen siden år 2004, hvor jeg startede mit første stævne.
Jeg har set hvordan vi som førere udvikler os og hvordan banerne igennem tiden har ændret sig. Jeg er dommer og har dømt forskellige klasser i årenes løb og det mener jeg er en vigtig del i et hopudvalg, at have set nogle forskellige ting, både som dommer, men også som fører på alt fra let-elite.
Min store motivation er, at kaninerne skal synes det er sjovt. Samtidig med, at vi selvfølgelig er konkurrenter. Det vigtigste må være, at det foregår på kaninernes præmisser og så kan vi forsøge, at bidrage til reglerne, så vi på bedste vis opnår det.
Jeg har tidligere argumenteret en del på aldersgrænsen for veteraner, vores regler med max 1 fejl for at pind, samt renligheden i vores transport kasser.
Jeg elsker en god debat omkring vores fælles hobby og jeg er sikker på, at jeg kan bidrage med gode idéer på sigt.


Seneste nyt
7. juni 2023
Resultat for valg til Hopudvalget

Vi er nu på den anden side af valget til Hopudvalget og valgt ind er Regitze Reck og Patricia Møllnitz. Vi vil fra Kaninhopdommerklubbens bestyrelse takker for interessen for valget. Samtidig ønsker vi Regitze og Patricia held og lykke med deres arbejde i Hopudvalget.

28. maj 2023
Kandidater er online

Opstillede kandidater til Hopudvalget er lagt online på hjemmesiden.

5. september 2020
Resultat for valg til Hopudvalget

Resultatet for valg til Hopudvalget 2020 er følgende:
- Charlotte: 80,65%
- Marlene: 61,29%
- Anne-Mette: 38,71%
Dermed er Charlotte og Marlene genvalgt og Kaninhopdommerklubbens bestyrelse indstiller til Hovedbestyrelsen, at de fortsætter i Hopudvalget som Kaninhopdommerklubbens repræsentanter.
Samtidig ønsker vi Charlotte og Marlene held og lykke med deres videre arbejde i Hopudvalget.

23. august 2020
Kandidater er online

Opstillede kandidater til Hopudvalget er lagt online på hjemmesiden.

16. marts 2019
Ny bestyrelse

Den nye bestyrelse for Kaninhopdommerklubben er lagt online.

18. oktober 2018
Resultat for valg til Hopudvalget

Resultatet for valg til Hopudvalget er følgende:
- Charlotte: 73,33%
- Marlene: 50,00%
- Anne-Mette: 46,67%
Dermed er Charlotte og Marlene valgt til Hopudvalget.
Kaninhopdommerklubbens bestyrelse takker for den store interesse for valget.
Samtidig ønsker vi Charlotte og Marlene held og lykke med deres arbejde i Hopudvalget.

30. september 2018
Kandidater er online

Opstillede kandidater til Hopudvalget er lagt online på hjemmesiden.

1. september 2016
Kandidater er online

Der har kun været 2 opstillede kandidater og Lisa Gress og Janni Brenholdt er derfor indstillet til Hopudvalget.

20. august 2016
Kandidater er online

Opstillede kandidater til Hopudvalget er lagt online på hjemmesiden.

28. april 2015
Ny bestyrelse

Den nye bestyrelse for Kaninhopdommerklubben er lagt online.

10. september 2014
Resultat for valg til Hopudvalget

Resultatet for valg til Hopudvalget er følgende:
- Heidi: 24 stemmer, 70,6%
- Christina: 17 stemmer, 50,0%
- Marlene: 13 stemmer, 38,2%
- Camilla: 10 stemmer, 29,4%
Dermed er Heidi og Christina valgt til Hopudvalget.

27. august 2014
Valg til Hopudvalget

Kaninhopdommerklubben skriver ud til alle dommere og beder dem om at afgive deres stemme på 2 af de opstillede kandidater til Hopudvalget.

5. august 2014
Indkaldelse af kandidaturer

Kaninhopdommerklubben skriver ud til alle dommere, for at bede dem melde deres kandidatur senest den 22. august, hvis man ønsker at stille op til afstemningen til Hopudvalget.

7. juni 2014
Valg til Hopudvalget

Kaninhopdommerklubben bliver af Danmarks Kaninavlerforenings Hovedbestyrelse henstillet til at indstille 2 personer ekstra til Kaninhopudvalget.

15. april 2014
Godkendelse af vedtægter

Kaninhopdommerklubben får efter korrespondance med Lovudvalget godkendt deres vedtægter af Danmarks Kaninavlerforenings Hovedbestyrelse.

31. august 2013
Stiftende generalforsamling

Kaninhopdommerklubben blev stiftet ved en stiftende generalforsamling i forbindelse med Hopudvalgets dommerseminar den 31. august 2013 i Horsens.